Hvis du ikke er så heldig at hårguderne har beriget dig med fyldige og smukke naturkrøller, så har du sandsynligvis eksperimenteret med et krøllejern en enkelt gang eller to i tidens løb. For naturen er ofte sådan indrettet, at vi gerne vil have præcis den frisure som vi ikke har af naturens hånd.

0007931117T-849x565

Se vores krøllejern test her

Men heldigvis kan du skabe flotte krøller med et krøllejern. Et krøllejern er et elektrisk apparat der gør dig i stand til at forvandle galt hår til krøllet hår på meget kort tid. Du kan enten lave naturlige bølger i håret, eller du kan lave perfekte slangekrøller, som vi kender fra filmlærredet.

Uanset hvilken type krøller du går efter at lave, så er et krøllejern velegnet til at skabe fylde og definition i glat hår. Det kan også bruges til genstridigt naturkrøllet hår, hvor krøllerne trænger til et pift for at opnå det helt perfekte sving.

Men hvor nemt det end lyder, så kan det være vanskeligt at bruge et krøllejern de første mange gange. Det kræver at man mestrer den rette teknik for at få et tilfredsstillende resultat, så man skal nok øve sig nogle gange, hvis man ikke er vant til at bruge et krøllejern.

Det er derfor vigtigt at starte med at finde det rette krøllejern. Et rigtig godt krøllejern kan gøre arbejdet meget nemmere, og gøre det let for dig at opnå det look du ønsker.

Find det bedste krøllejern

Først og fremmest skal du overveje størrelsen på krøllejernet, da det har betydning for hvilken type krøller du ønsker at fremtrylle. Ønsker du store og bløde krøller der falder naturligt omkring ansigtet, eller ønsker du små og faste krøller? Tykkelsen på krøllejernet betyder meget for resultatet, så hvis du ønsker store bølgende krøller, så bør du vælge et krøllejern der er tykt, hvorimod de tynde krøllejern vil give dig mindre krøller. Idag findes der helt tynde krøllerjen til små krøller, og der findes også store bølge-jern, som laver store bølgende krøller i håret.

Det næste du skal kigge på er varmeindstillingerne. Dette har noget med krøllernes holdbarhed at gøre. Hvis du har meget tyndt eller fint hår, så behøver du ikke så høj varme, som hvis du har tykt og kraftigt hår. Med tyndt hår bør du ikke give efter for fristelsen med at skrue op for varmen, da du blot risikerer at ødelægge hårstrået, hvis krøllejernet er for varmt.

Derefter bør man kigge på materialet. Der er stor forskel på, hvad et godt krøllejern er lavet af. De fleste professionelle krøllejern er belagt med keramisk teflon, da det er det sundeste valg for håret, da hårstrået bliver mest muligt beskyttet under varmepåvirkningen. Der er også mange, som er belagt med titanium eller tourmaline. De professionelle krøllejern vil ofte afgive de såkaldte negative ioner, som er med til at pleje håret, så du får et blankt og skinnende look i dine krøller.

Du kan få mere information om at finde det bedste krøllejern i vorest krøllejern test hvor vi har afprøvet nogle af de mest populære krøllejern på markedet.