Hair Extensions – Tips og Tricks

Hair extensions er en lidt af en investering, og det er derfor en god idé at passe godt på dem, så de kan holde sig flotte så lang tid som muligt. Her skal vi derfor se lidt nærmere på, hvordan du passer og plejer dine hair extensions, så de kan holde sig smukke og velplejede.

Hvor længe kan hair extensions holde

Med den rette behandling så kan hair extensions holde helt op til et år eller evt. mere. Det kommer an på, hvordan man passer og plejer dem. Hvis du vasker og styler dine hair extensions ofte, så vil holdbarheden blive kortere. Du skal derfor være opmærksom på, hvilke produkter du bruger til vask og styling. Det er vigtigt at de er så nænsomme som muligt. Men da hair extensions ikke har de samme fugtregulerende egenskaber som naturligt hår der vokser på hovedet, så er det vigtigt at bruge nogle nænsomme og plejende produkter.

Det er vigtigt at indøve nogle gode vaner helt fra starten, fordi jo bedre man behandler sine extensions fra starten, des længere vil de holde i længden. Sørg for at opbevare dine extensions forsigtigt når du ikke bruger dem. Læg dem i en velegnet æske når du ikke bruger dem, så de er beskyttet under gode forhold.

Hvordan skal de børstes?

Når du har taget dine extensions ud skal du børste dem igennem inden du pakker dem væk til opbevaring. Sørg for at børste dem godt igennem, så evt. filtreringer forsvinder. Du skal børste dem nedefra og langsomt arbejde dig opad i længden. Vær forsigtig når du børster dine extensions, og brug en god børste f.eks. en Mason Pearson hårbørste. På den måde beskytter du dem mod slid og knækkede hårstrå.

Hair extensions der er lavet af naturligt hår vil filtre lige så nemt som “rigtigt” hår. Det er derfor vigtigt at bruge en god hårbørste til at børste dem igennem i løbet af dagen. Det er vigtigt for at holde dem fri for filtreringer, da de kan være svære at rede ud hvis man ikke gør det med det samme.

Når du børster håret vil du tabe hårstrå nøjagtigt på samme måde som dit naturlige hår. Dette sker helt naturligt og kan ikke undgås. Men du kan minimere det ved at vaske håret så lidt som muligt, og ved at bruge skånsomme og plejende hårprodukter. Håret tørrer nemlig hurtigere ud, når du vasker det ofte, hvilket gør, at du fælder mere, og at hårstråene nemmere knækker.

Hvor tit skal hair extensions vaskes?

Hair extensions bør ikke vaskes lige så ofte som rigtigt hår. Grunden til at man vasker sit hår er, at hovedbunden danner olielag, hvilket gør hovedbunden uren og håret fedtet nær hovedbunden. Dette fedtlag fjerner man ved hårvask. Hair extensions gror ikke ud af hovedbunden og fedter derfor ikke på samme måde.

Det kan anbefales at vaske sine hair extensions efter man har brugt dem 15-20 gange. Man bør bruge en skånsom shampoo og minimere brugen af stylingprodukter.

Generelt behøver man ikke bruge så mange stylingprodukter i extensions som i almindeligt hår. Brug evt. en god hårspray, som kan børstes ud, fremfor en der gør håret tungt og skal vaskes ud.

Hvis du synes at dine extensions begynder at blive sværere at style og generelt mindre medgørlige, så er det tegn på, at der er for mange rester af stylingprodukter i, og at de derfor trænger til en vask.

Hvordan bruger man Clip on extensions?

Clip on extensions er nemme at bruge, hvis du vil bruge hair extensions engang imellem uden at det er permanent. Du kan nemt skabe et lækkert look derhjemme ved at bruge extensions clips. Ved at bruge clip on extensions skåner du håret, og skaber fylde og længde på en nænsom måde.

Du monterer dem ved at lave en vandret skildning i nakken. Derefter påsætter du den korteste af de 3 hårdele. Et par centimeter højere oppe monterer du den mellemste længde extensions. Tilsidst sætter du den længste hårdel yderligere et par centimeter oppe. Derefter lader du toppen af dit naturlige hår falde ud over. Børst håret nænsomt igennem, og mix det med dit eget hår.

Hvis du vil købe billige clip on extensions online så kan du besøge Shophaircontrast, som er en netbutik der har specialiseret sig i Clip ON Extensions. De har et stort udvalg af hair extensions til fornuftige priser. Se mere på deres hjemmeside ved at klikke på linket ovenover eller på billedet herunder.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *