Hvordan laver man krøller med glattejern?

Hvis du plejer at glatte dit hår med glattejern, men trænger til en forandring, så kan du nemt lave flotte krøller med dit glattejern. Du kan lave nogle virkelig flotte krøller med glattejern. Krøllerne bliver store og mere bølgende end hvis du bruger et krøllejern. Samtidig får de den flotte glatte overflade som glattejernet skaber. Det er dog ikke alle glattejern der er velegnede til formålet. Når man skal lave krøller med glattejern, så er det vigtigt at glattejernet er smalt og har rundede kanter. Hvis kanterne er for firkantede, så kan du ikke få det rette sving på glattejernet, og krøllerne vil ikke blive nær så flotte. Så hvis du har et af de smalle og afrundede glattejern, så er du bedst stillet. Et GHD fladjern er perfekt til formålet.

Når du skal lave krøller med glattejern, så skal du starte på tørt hår. Børst håret først så det er helt glat. Du får det bedste resultat på rent hår, så hvis du har brugt mange hårprodukter, så bør du vaske og føntørre håret først. Lidt hårlak kan dog hjælpe krøllerne på vej.

Del håret ind i totter, og begynd at krølle en efter en. Du skal starte med en tot enten i siden eller bagerst på hovedet. Hvis du starter i siden skal du strække hårtotten ud med den ene hånd, og placere glattejernet 3/4 oppe mod hovedbunden.

Drej håndleddet bagud, så du får lavet et lille twist på hårtotten. Herfra trækker du glattejernet langsomt nedad mod gulvet. Denne tvistede bevægelse giver en flot og rund krølle. Det er vigtigt at du fører glattejernet langsomt nedad så håret får varme nok til at danne en krølle. Hold det gerne lidt længere øverst på hårtotten så du får rigeligt med varme der hvor krøllen skal starte.

Hvis du ønsker mere krøl i stedet for bølger, så skal du starte tættere på hårrødderne. Jo højere du starter jo mere krøl får du.

Fortsæt på samme måde tot efter tot indtil du er nået igennem hele håret. Hvis der er nogle krøller der ikke har fået et tilfredsstillende resultat, så kan du give dem en tur mere og sørge for at gøre det langsomt. Giv evt. en tur mere med glattejernet længere nede imod spidserne.

Når du er færdig fører du fingerene igennem et par gange, du skal ikke bruge en børste med mindre du har fået lidt for meget krøl. Brug gerne en voks eller lidt lak til at fiksere krøllerne og give hold.

No Responses

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *