Sulfatfri Shampoo

I en tid hvor der er stigende fokus på skadelig kemi i skønhedsprodukter, så er der flere og flere der tænker over, hvad der er af skadelige stoffer i deres shampoo. Nogle kan ikke tåle sulfat og andre ønsker blot at undgå det. Heldigvis er det idag blevet nemmere at finde frem til en god sulfatfri shampoo.

I shampoo, og mange andre skønhedsprodukter, anvendes Sodium Lauryl Sulfat, ofte forkortet til SLS, som et sæbestof, der opløser fedt og olie, og giver håret et rent og lækkert udseende. De fleste shampooer indeholder SLS da det er et effekt middel til at fjerne overskydende fedt fra hovedbunden.

Desværre er der også en del konsekvenser forbundet med SLS. Det er i virkeligeheden slet ikke ret sundt for håret. Nogle af de værste konsekvenser er:

  • SLS slider på håret
  • SLS nedbryder farvepigmenterne i håret
  • SLS ødelægger hårets kerne
  • SLS giver ubalance i hovedbunden

Hvis du ikke allerede har gjort et bevidst valg om, at bruge sulfatfri shampoo, så vil der højst sandsynligt være SLS i den shampoo du har stående på badeværelseshylden. For det er et meget anvendt middel i de fleste almindelige shampooer, sæber, lotions, balsam og endda i tandpasta.

Grunden til at det ofte bruges i skønhedsprodukter er, at det er et relativt billigt middel at tilsætte, og det har en god rensende effekt, og det er også et effektivt skummemiddel. Det er f.eks. det som får din shampoo til at skumme dejligt, og det er også det der gør at din mund er fuld af skum når du børster tænder.

Hvorfor bruge sulfatfri shampoo

Mange vil gerne undgå SLS i deres skønhedsprodukter. Dette skyldes, at SLS har vist sig at være meget slidende på hår og hud. De naturlige olier i hud og hår fjernes på en forholdsvis skrap måde. Det slider meget på håret og gør håret svagere, så det nemt bliver skadet.

Mange mennesker lider af sart hovedbund, og SLS kan ofte være det der forværrer problemet, da hovedbunden drænes for naturlige olier, og gøres irriteret. I svære tilfælde udvikles eksem og/eller betændelseslignende tilstande i hovedbunden. Mange af disse problemer kan afhjælpes ved at skifte til sulfatfri shampoo. Så hvis du lider af tør, kløende hovedbund, så kan du med fordel prøve at skifte til en shampoo uden SLS.

Dine hårstrå slides også af det sulfatbaserede sæbemiddel. Hårstrået har et naturligt beskyttende lag omkring sig, men dette lag brydes af sulfatbaserede renseprodukter. SLS bryder igennem laget og gør håret sårbart. Og de proteiner der findes inde i hårets kerne bliver vasket ud idet hårstrået efterlades med en brudt overflade. Så i virkeligeheden er SLS med til at ødelægge håret.

SLS er også med til at ødelægge farvepigmenterne i håret. Da de naturlige olier og hårets beskyttelsesfilm fjernes, så slider det også på hårets farvepigmenter. Ikke alene er din shampoo med til at gøre håret tidligere gråt, det er også medvirkende til at eventuel farve i håret forsvinder hurtigere. Så hvis du har brugt mange penge på at farve håret i en flot farve, så er det en god idé at skifte til sulfatfri shampoo for at få farven til at holde længere.

Hvordan virker en sulfatfri shampoo

En sulfat fri shampoo indeholder ikke sæbestoffer der er baseret på SLS. Derimod indeholder den nogle langt mildere sæbestoffer, som ikke slider på håret på samme måde.

Det vil føles som en forandring at skifte til en sulfatfri shampoo. Den skummer langt mindre, da den ikke holder skummemidler. Det betyder, at det føles anderledes når du vasker håret. Men husk, at det er ikke skummet der gør dit hår rent; det er sæbestofferne. Så dit hår vil blive rent alligevel, selvom det føles anderledes uden et skummende hoved.

Derudover, så er en SLS fri shampoo langt mildere, hvilket betyder at den ikke efterlader dit hår helt fri for de naturlige olier. Der vil derfor være en overgangsperiode, hvor du vil føle at dit hår fedter og klasker sammen. Det er dog helt naturligt, og det er vigtigt at gå igennem denne periode, da det er en process, der betyder, at din hovedbund er ved at regulere til et sundt niveau.

Det essentielle er nemlig, at når hovedbunden har været fuldstændig strippet for naturlige olier, så har den igangsat en overproduktion, for at kompensere for de manglende olier. Derfor er mange af os vant til at vaske hår dagligt, eller ihvertfald hver anden dag. Det skyldes en overproduktion fra hårets side, hvilket får dit hår til at føles fedtet. Men når hovedbunden holder op med at overproducere olier, så vil dit hår ikke længere føles så fedtet. Men det tager lige noget tid for hovedbunden at finde sin naturlige balance igen. Så væbn dig med tålmodighed og hav tillid til at din hår bliver normalt igen.

Der findes masser af forskellige typer af sulfatfri shampoo på markedet og der kommer helte tiden flere til efterhånden som det bliver mere alment kendt at SLS faktisk er med til at skade håret. Vi har testet nogle af shampooerne, og vi håber det kan hjælpe dig med at vælge en SLS fri shampoo.

moroccanoil-moisture-repair-shampoo-250-ml-0MOROCCANOIL® Moisture Repair Shampoo

Denne shampoo fra Moroccanoil er fri for sulfat. Den er desuden fri for parabener, så den er et godt valg hvis du vil prøve en ren shampoo uden skadelige stoffer.

Den er i særdeles god til tørt hår, da den tilfører fugt til håret. Den indeholder fedtsyrer og proteiner der er med til at genopbygge håret, så den er god til hår der er slidt eller skadet.

Den har desuden en farvebevarende effekt så den er god til farvet hår. Den er baseret på arganolie som gør håret blødt, elastisk, blankt og mere medgørligt.

Se priser her

 

Conceived By Nature

Her får du et andet godt bud på en sulfatfri shampoo. Udover at være uden sulfat og parabener, så er den også fremstillet af økologiske ingredienser.

Den indeholder rosmarinolie og aloe vera, som er fugtigivende og styrkende, og er med til at genopbygge hårets balance så det bliver strålende og glansfuldt igen.

Den har en ret god rensende effekt, så håret bliver blødt og velplejet at se på.

Se priser her

sulfatfri shampoo

Big Sexy Hair Sulfate-Free Extra Volumizing Shampoo

Denne shampoo er rigtig god til tyndt og fint hår der har brug for lidt ekstra volumen. Den giver god volumen til håret uden at gøre det tungt.

Den skummer ikke som almindelig shampoo med renser håret mildt og skånsomt, så du får mulighed for at genopbygge håret. Den er beriget med vitamin B3 og citrongræs som tilfører fugt og volumen.

Den er velegnet til fint, skandinavisk hår og også farvet hår. Den indeholder heller ingen parabener.

Se priser her

No Responses

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *