Et tørklæde til håret er ikke bare praktisk – det er også et stilfuldt accessory, som kan pifte dit outfit op på få sekunder. Uanset om du vil skjule en bad hair day, beskytte håret mod solen eller bare skabe et personligt udtryk, så er tørklæder en skøn løsning. I dette blogindlæg guider vi dig til 5 måder at binde tørklædet på – og viser dig nogle af de skønneste varianter fra vores kollektion.
1. Den klassiske knude i nakken
En enkel og feminin måde at bruge et tørklæde til håret på, er at binde det som et pandebånd og afslutte med en knude i nakken. Det er perfekt til både løst og opsat hår og giver et let boho-look. Vælg et smalt og blødt tørklæde, som ikke strammer.
→ Se et af vores smalle hårtørklæder her Smalt Silke Tørklæde
2. Turban-stil med twist
Vil du have en lidt mere iøjnefaldende stil? Så prøv en turban-variant. Vikl tørklædet omkring hovedet, kryds det foran og bind det enten i nakken eller toppen. Det fungerer både med langt og kort hår – og ser fantastisk ud med et mønstret tørklæde i klare farver.
→ Prøv fx et Silketørklæde Sarong som har den perfekte størrelse til turban-looket. Brug det sammen med en maxi nederdel og et par flade sandaler for det perfekte boheme look
3. Tørklæde som scrunchie
En trendy og nem løsning: brug tørklædet som en slags scrunchie og lad enderne hænge løst. Det giver en fin og afslappet stil, især til en høj hestehale eller en lav knold. Du kan også med fordel vælge en af vores scrunchies med tørklæde for at opnå dette look.
4. Tørklæde flettet ind i håret
Vil du være ekstra kreativ, kan du flette tørklædet direkte ind i håret. Det giver et romantisk og unikt look – perfekt til festival, sommerfester eller bare en dag, hvor du vil føle dig lidt ekstra fin.
5. Den franske stil – knude under hagen
Inspireret af 60’ernes filmikoner kan du binde dit tørklæde om hovedet og lade det slutte med en knude under hagen. Det beskytter både hår og frisure – og er perfekt til en køretur med vind i håret.
→ Gå efter et tørklæde i bomuld eller silke
