Kulden står for døren, og sådan et skift fra varme til kulde kan have store konsekvenser for både hår og hud. Håret kan føles træt og tørt, og det er derfor en god idé at pleje håret så det ikke når at blive helt vintertræt efterhånden som kulden bliver mere og mere markant. Her kommer nogle gode råd til hvordan du kan passe på dit hår i vinterkulden.
- Tør håret inden du går ud. Kuldechok til et vådt hår gør ikke noget godt for håret. Sørg derfor for at dit hår er helt tørt inden du går udenfor. Hvis du føntørrer håret, sørg da for at bruge nogle gode varmebeskyttende hårprodukter, da det vil efterlade dit hår mere velplejet og sørge for at varmen fra føntørreren ikke skader håret, som er mere sårbart når du kommer direkte ud i kulden.
- Giv dit hår godt med fugt. Brug en god fugtmaske og brug den gerne 1-2 gange om ugen. Lad evt. hårkuren virke hele natten engang imellem. Husk at beskytte sengetøjet så du ikke får hårkur ud i hele sengen. Tag evt. en plastpose og et håndklæde omkring håret. En såkaldt Turban Twister er velegnet til formålet.
- Olie er godt for håret. Brug gerne en god hårolie til at beskytte håret, og gøre det blødt og glansfuldt. Du kan også bruge kokos- eller olivenolie.
- Hold hovedbunden sund. Et sundt hår starter i hovedbunden. Sørg derfor for, at din hovedbund har en god balance. Du kan lave hovedbundsmassage i badet for at fremme blodcirkulationen i hovedbunden.
- Brug en mild shampoo. Shampoo virker generelt udtørrende på håret, og det er derfor en god idé at skifte til en mild shampoo, hvis du ikke allerede bruger sådan en. Skift evt. til en sulfatfri shampoo, eller bare en shampoo der er mildt rensende, så du ikke fjerner alle de naturlige olier fra håret.
- Undgå elektrisk hår med en god balsam. Om vinteren er der mange der har problemer med statisk elektricitet. Dette er fordi luften er k0ld og tør om vinteren, og ikke indeholder så meget vanddamp som resten af året. Brug en god balsam hvergang du har vasket håret og køb evt. også en leave-in balsam.
Med disse råd i mente, og med en god varieret kost, evt. suppleret med en vitaminpille, så kan du glæde dig over et sundt og velplejet hår hele vinteren.