Home Hårtips Hvad kan man gøre ved fedtet hovedbund

Hvad kan man gøre ved fedtet hovedbund

by camilla
fedtet hovedbund

Alle der har prøvet at døje med fedtet hovedbund ved at det kan være noget af en pine. Det er på ingen måde sjovt at døje med en hovedbund der fedter til for et godt ord. Men der er heldigvis noget at gøre ved problemet, så hvis du er generet af en fedtet hovedbund så prøv at læse med her, og afprøv nogle af de råd der kommer her.

fedtet hovedbund

Når man lider af fedtet hovedbund, så føles det ubehageligt fordi håret føles fedtet, beskidt og tungt. Måske føler man endda at det lugter lidt. Det kan også være at det klør i hovedbunden. Derfor får man lyst til at vaske hår ofte. Men i virkeligheden gør det kun problemet værre. Fedtet hovedbund skyldes nemlig ofte hyppig hårvask. Det der sker når man har fedtet hovedbund er, at hårbunden er helt ude af balance. Dette kan nemt ske når man vasker håret for ofte.

I virkeligheden er det bedst at nøjes med at vaske hår 1-2 gange om ugen. Men mange mennesker er vant til at gøre det dagligt og føler sig urene hvis de ikke gør det. Men hvis du lider af fedtet hovedbund, så er du nødt til at bryde vanen en gang for alle. Når du vasker håret ofte så forstyrrer du hårets naturlige balance. Sæbestofferne i din shampoo er faktisk med til at ødelægge hårbundens naturlige fedtlag. Dette betyder, at hårbunden begynder at overproducere fedt for at kompensere for det fjernede fedtlag. Derfor bliver det til en ondcirkel, hvor din shampoo fjerne fedtet hvorefter hovebunden blot sætter en ny produktion af fedt igang.

Men du kan gøre en del for at modvirke problemet med en fedtet hovedbund. Det kan være svært at lade være med at vaske hår, men du er nødt til at gennemgå en fase hvor du lader hovedbunden regulere sin naturlige balance igen.

Gode råd mod en fedtet hovedbund

  • Vask håret mindre hyppigt. Det kan naturligvis være uhyggeligt svært, da du blot vil føle at dit hår fedter endnu mere. Skyl håret med lunt vand så snart du føler dig fedtet, men hold igen med shampooen. Det er vigtigt at bruge lunt vand, da det vil opløse fedtet.
  • Brug en mildere shampoo. De fleste almindelige shampooer indeholder SLS som er et skrapt sæbestof der fjerner fedt og snavs fra håret. Lider du af fedtet hovedbund så er det en rigtig god idé at skifte til en sulfatfri shamoo.
  • Få hovedbundsmassage. En god gang hovedbundmassage sætter gang i blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket vil hjælpe din hovedbund med at finde tilbage til sin naturlige balance. Du kan få din frisør til at vise dig hvordan du skal gøre. Du kan selv massere med cirkelrunde bevægelser med alle fingrene når du står under bruseren.
  • Børst hovedbunden inden hårvask. Hårbørstning sætter også gang i blodcirkulationen og hjælper hovedbunden med at komme af med overskydende fedt. Børst håret inden vask.
  • Bekæmp olie med olie. Det lyder måske underligt, men når det drejer sig om fedtet hovedbund så hjælper det gamle ordsprog om, at med ondt skal ondt bekæmpes. Giv dit hår en oliekur. Du kan evt. bruge oliveolie eller kokosolie som virker nærende og beroligende på hovedbunden. Olien vil få din hovedbund til at sætte sin egen olieproduktion i stå, og den naturlige balance vil blive genskabt.
  • Brug gode hårprodukter mod fedtet hår. Der findes gode hårprodukter til fedtet hovedbund som kan afhjælpe problemet, men det er vigtigt at se sig godt for, fordi mange af de typiske produkter faktisk kan være med til at gøre problemet værre. Kig efter produkter fra f.eks. Serum fra Cutrin Bio+ som også har lavet en god shampoo, eller produkter fra Intragen der også har lavet en rigtig god shampoo til en hårbund der har behov for at balancere sig selv.

Følger du disse råd kan du komme af med problemet en gang for alle. Det kommer til at tage lidt tid, så det gælder om, at væbne sig med lidt tålmodighed. Det tager lidt tid for hovedbunden at genfinde sin naturlige balance så problemet med overproduktion af olie og talg forsvinder. Du skal derfor regne med en overgangsperiode på ca. 2 uger hvor du fortsat vil føle irritation over fedtet hovedbund. Men derefter skulle det gerne vende og din hovedbund vil finde sin naturlige balance igen.

You may also like

1 comment

Julie August 1, 2021 - 5:47 pm

Jeg prøvet disse ting ingen af dele hjælper kun min frisøre kan vaske det rent 1 gang hver 3. måned mit hår er tykt og har fedtet skæl eksem og lige nu til skulderen

Reply

Leave a Comment