Sol og sommer påvirker stort set de fleste hårtyper, og solens stråler har en forskønnende effekt på mange hårpragter. Selvom sol og sommer kan være hårdt ved håret, så har solens stråler ofte en positiv effekt.
Når kulden rammer os så påvirkes håret ofte i en negativ retning. Kulden gør, at de fleste kan kysse deres strålende og skinnende hårpragt farvel. Der er dog ting man kan gøre om vinteren, for at bibeholde noget af den skinnende glans som sommeren har medført.
- Hot Oil Treatment. For at tilføre det maksimale niveau af fugt, så skal du bruge en hot oil treatment mindst hver anden måned. Dette vil give dit hår masser af fugt, hvilket det har brug for for at opretholde en god fugtbalance, hvilket giver glas og spændstighed til året. Du kan købe en hot oil treatment som du varmer i microovnen. Men du kan også lave din egen blanding af olivenolie som du luner en smule sammen med lidt rosmarin. Masser olien ind i håret, og fold et håndklæde omkring håret, så du holder på varmen. Lad det virke i 15 minutter inden du vasker det ud.
- Dybdevirkende hårkur. Giv dit hår en hårkur, som virker i dybden. Du kan købe en hårkur, men du kan også lave din egen. Mos en avocado og bland den med 2 spsk mayonaise. Smør blandingen i håret, og koncentrer dig primært om hårspidserne. Lad blandingen virke i 2o minutter og vask den ud med lunkent vand.
- Berigende hårmaske. Giv dit hår en berigende hårmaske, hvilket giver et stærkere og sundere hår. En berigende hårmaske består af proteiner, hvilket er hårets naturlige byggesten. Du kan lave en selv ved at tage 2 tsk. olivenolie, 1 kop vand og 2 æggeblommer. Pisk æggeblommerne og rør det i olivenolien. Pisk til sidst vand i indtil det har en cremet men flydende konsistens. Masser det ind i hele håret men fokuser på hårbunden og lad det virke i cirka 15 minutter.
- Dybderens. Et glansfuldt og sundt hår har brug for en dybderens, der fjerne overskydende snavs, fedtstoffer og kalkrester. Bland 1 kop vand med 2 spsk bagepulver og 2 spsk æblecidereddike og smør blandingen godt ind i hele håret. Efter din almindelige hårvask skyller du håret med denne blanding, masserer godt og skyller blot efter med bruseren.
- Hårskyl med pebermynte. Et naturligt hårskyl er med til at fjerne overskydende fedt og andre rester af hårprodukter, hvilket giver et mere naturligt skær og fjerner uønsket fedt fra hårbunden. Kog 1 kop vand med 3 spsk tørrede pebermynte blade. Giv det et opkog på cirka 5 minutter. Skyl dit hår i blandingen efter hver hårvask for at fjerne overskydende fedt eller rester fra hårprodukter. Dette giver et naturligt skær og en naturlig glans.